LiVi Strik familien byder velkommen i vores nye strikkeunivers – kig dig omkring 🙂

Shopping Cart

  • No products in the cart.
Image Alt
Shop

Snoninger Teknikvejledning

kr. 30,00

Snoninger er en meget gammel og evig populær måde at lave mønstre i strik. Det er en teknik, der kan utroligt meget – og lave alt fra helt enkle til meget komplicerede mønstre.

 

Der er mange, der tror, at det er svært at strikke snoninger, men det er helt ubegrundet. Med denne teknikvejledning vil du lære alle de nødvendige teknikker, og endda strikke et prøvestykke med en smuk snoning, der kan bruges som pulsvarmer. 

 

Se flere detaljer og billeder længere nede på siden.

Varenummer (SKU): 14-3-4-1 Kategori: Tag:

Beskrivelse

Vikingeinspirerede snoninger

Snoningsteknikken bruges bl.a. ofte til at lave snoningsmønstre inspireret af keltiske knuder eller vikingemønstre. Når man først har lært de enkle teknikker, der skal til for at lave en snoning, kan alverdens mønstre trylles frem blot ved at kombinere teknikkerne på forskellige måder. Her på billedet ses et af mønstrene fra vores version af en vikingeinspireret herresweater med snoningsmønster kalder Fafner.  

Dobbeltsnoning

På dette billede ses en helt anden måde at bruge snoninger på, som i udtryk adskiller sig meget fra de keltiske snoninger. Her sidder snoningerne så tæt, at de nærmest får en flettet eller vævet struktur. De fleste snoningsmønstre, har en tydelig pæn retside og en vrangside. Men dette snoningstørklæde er strikket på en måde så der er to ens, smukke sider. Vi har kaldt halstørklædet for Dobbeltsnoning og vi har strikket det både i ensfarvet og med farveskiftegarn, begge dele blev super smukt. Det strikkede bliver ret tykt på denne måde, og både på grund af tykkelsen og de to pæne sider, egner disse snoninger sig fantastisk til et lækkert halstørklæde. Dette er blot endnu et eksempel på, hvor mange spændende mønstre du kan strikke, når du bare har lært snoningsteknikkerne. 

Lidt fra teknikvejledningen

Snoninger er den mønstervirkning, der fremkommer, når 2 eller flere masker bytter plads. Der er mange, der tror, at det er svært at strikke snoninger, men det er helt ubegrundet. Maskerne bytter normalt plads på en retsidepind. Ofte anvendes en hjælpepind, der sikrer, at maskerne ikke løber, når de skal bytte plads. Oftest strikkes de synlige/forreste masker ret. Baggrundsmaskerne kan enten strikkes ret eller vrang afhængig af hvilken mønstereffekt, der ønskes.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Please Login To Download Attachment