LiVi Strik familien byder velkommen i vores nye strikkeunivers – kig dig omkring 🙂

Shopping Cart

Image Alt
Shop

Nature

kr. 50,00

Lækker bomuldstrøje med flot og farverigt bikubemønster, som er overraskende nemt at strikke! Modellen fås fra str. 6 mdr. til 9 år.

 

Nature er strikket i Alba, som er en blød og lækker økologisk bomuld.

 

Se flere detaljer og billeder længere nede på siden.

Varenummer (SKU): 1-2 Kategorier: , , Tag:

Beskrivelse

Naturligt mønster – tilsat farver

Børnestørrelser

g

Praktisk og behagelig

g

100 % økologisk bomuld - dejlige farver

Størrelser

Der er én størrelse i hver opskrift.

3-6 måneder, 4-5 år, 6-7 år, 8-9 år, 

Garn og løbelængde

Alba – 100 % økologisk bomuld
Løbelængde: 160 m/50 g

Strikkefasthed

10cm x 10cm i mønster
26 masker x 34 pinde

Pindestørrelser

Rundpind 3½ mm, 60 cm og 40 cm + maskeholder + 4 maskemarkører

Teknikker

Til denne opskrift anvendes vævestrik, og der medfølger en udførlig teknikvejledning.

Originalfarver

De viste modeller er strikket i farverne
Alba: eb06 Laks, eb01 Mørk lilla, eb13, Blå, eb18 Gul

eb05 Rød, eb18 Gul, eb17 Orange, eb09 græsgrøn

eb29 Brun, eb11 Lysblå, eb12 Mørk blå, eb19 Grøn

Babyvenlig halsåbning

Nature fås som en sød babymodel i str. 6 mdr., som til forskel fra de større modeller har en babyvenlig halsudskæring med knapper i begge sider. Her medfølger en opskrift på en hagesmæk i samme mønster. Ønsker du at udnytte garnet bedst muligt, køb da et ekstra nøgle garn i mønsterfarven og strik en hagesmæk i omvendte farver af trøjen.

Nemt effektfuldt mønster

Det flotte bikubemønster er nemmere at strikke end det ser ud ved første øjekast. Hemmeligheden bag er teknikken vævestrik, hvor man kun strikker med én farve ad gangen og tager masker løs af, hvis de ikke skal være den farve man strikker med. Mønster er således ”bare” strikket som striber med én farve af gangen. Vejledning medfølger naturligvis.

Vælg dine favoritfarver

Nature bluserne er strikket i Alba økologisk bomuldsgarn, som vi har valgt på grund af den lækre bløde kvalitet og det skønne udvalg af flotte farver. Albas brede farvespekter gør, at du kan skabe dig en unik bluse lige med dine eller modtagerens yndlingsfarver. Derudover kan Alba maskinvaskes og det er jo en fordel når det handler om tøj til børn og baby.

Bluserne er strikket ud i et med raglanærmer, og der er således ingen efterfølgende montering

Hagesmæk til babytrøjen strikket i omvendte farver af trøjen

Babymodellen har dekorative knapper i begge sider af halsudskæringen.

Lad barnet vælge yndlingsfarver

Nature er en af de tidligste LiVistrik modeller. Den blev oprindelig udviklet til 4-tr. pakucho bomuld fra et fairtrade projekt i Peru. Dette garn fandtes i begyndelsen kun i bomulds naturlige farver, råhvid, lys og mørkbrun, samt lys og mørk oliven. Derfor navnet på modellen. Desværre måtte vi lade garnet udgå af vores sortiment.

Heldigvis kom der et andet lækkert økologisk bomuldsgarn på markedet. Vi har redesignet Nature, så opskriften nu passer til den nye tykkelse garn. I LiVi strik er vi meget glade for de klare farver, men der findes også mere dæmpede farver i Albas farveskala.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Please Login To Download Attachment