Beskrivelse
Den Grimme Ælling –
den grå ælling og den hvide svane.
Størrelser
Kvindejakken fås kun som strikkekit i størrelserne Small, Medium og Large, svarende til overvidde 110 cm, 120 cm og 130 cm
Garn og løbelængde
Dansk Pelsuld – 100 % økologisk uld
Løbelængde: 400 m/100 g
2-tr. kidmohair – 65% kidmohair, 35 % merino
Løbelængde 175 g/ 50 g
Strikkefasthed
10cm x 10cm i dobbeltstrik
21 maskepar x 36 pinde
Pindestørrelser
Rundpind 3½ mm, 80 cm og 40 cm + maskeholder + 9 maskemarkører
Teknikker
Til denne opskrift anvendes dobbeltstrik, og der medfølger en udførlig teknikvejledning.
Originalfarver
Originalmodellen er strikket i farverne
Dansk Pelsuld: 03 lys grå og
2-tr. mohair: 2000 hvid
Dobbeltstrik - to jakker i én
En unik karakteristika ved Den Grimme Ælling er, at den er strikket i dobbeltstrik, som giver to pæne retsider. Modellen er derfor meget anvendelig, da du får to jakker – en grå og en hvid. Uanset hvilken side, der vender ud, vil du få opmærksomhed. Opskriften indeholder en udførlig billedvejledning i dobbeltstrik.
Variationsmuligheder
Med to pæne sider er der flere måder at bruge jakken, f.eks. kan den lukkes foran med et spænde, eller man kan lade jakken være åben med synligt revers, så man får ekstra glæde af den flotte ”bagside”. På samme måde kan ærmerne foldes op, således at en trekant i den modsatte farve bliver synlig.
Særlige designfinesser
Den Grimme Ælling er strikket i ét stykke og faconen er således skabt ved ud- og indtagninger. Dette er med til at gøre jakken vendbar, da der ikke er nogen sammensyning og montering. Yderligere giver det en flot og glidende facon, som sidder pænt og naturligt på både små og store damer. Der strikkes oppefra, så længden på krop og ærme kan let tilpasses.
Begge sider prydes af små nister i den modsatte farve, udover farveeffekten binder det lagene sammen.
Foran kan jakken lukkes med et flot spænde eller broche
Den Grimme Ælling er strikket i den spændende teknik dobbeltstrik, og der medfølger en udførlig teknikvejledning med mange billeder.
Til hverdag og fest
Den Grimme Ælling er en af LiVi Striks tidligste modeller. Faktisk er den designet op til 200 års dagen for H.C. Andersens fødsel i 2005. H.C. Andersens eventyr var en fast bestanddel i min barndom. Hver gang vi besøgte min farmor, fortalte hun et af hans eventyr for os. Det var derfor nærliggende at tage udgangspunkt i et af de mest elskede eventyr og hylde vores verdenskendte digter på min egen måde. (Lillin)
Den Grimme Ælling er blevet en af vores langtidsholdbare modeller. Den grå-hvide farveholdning er tidløs og kan kombineres med hvilken som helst af tidens modefarver. Den er praktisk og smart til hverdagsbrug og elegant raffineret til en mere festlig anledning.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.