Beskrivelse
Let og blød som en vindstille sommeraften
Størrelser
Cardigan til kvinder, opskriften indeholder 4 størrelser: Small, Medium, Large og X-large
Garn og løbelængde
Silk Mohair garn, vi har brugt Brushed Lace fra Mohair by Canard
Løbelængde: 210 m / 25g
Strikkefasthed
10cm x 10cm i glatstrik
15 masker x 25 pinde
Pindestørrelser
Rundpind 4 – 4½ mm 80 cm
+ 9 maskemarkører som kan åbnes (fx sikkerhedsnåle)
Teknikker
I denne opskrift strikkes glatstrik, perlestrik og hulmønster, samt indtagninger og udtagninger.
Originalfarver
Originalmodellen er strikket i farverne
Brushed Lace fra Mohair by Canard
nr 3079 sølvgrå og nr 3010 koks
5-7 ngl af hver afhængig af størrelse og længde
God facon - Let at strikke
Aftenluft starter ved nakken og er enkel at strikke, fordi der kun anvendes ret, vrang, slå om, indtagninger og udtagninger. Modellen får sin særlige facon med ind- og udtagninger, og kombineret med den skrå strikkeretning på hver side af midten får modellen et særligt fald, der giver en klædelig pasform til mange forskellige kropsformer.
Strikkes i ét stykke
I siden er der indtagninger som opvejer udtagningerne midt på. Her bliver effekten, at striberne mødes i en spids. Forneden strikkes indtagninger i begyndelsen og slutningen af pinden, så kanten bliver vandret.
Ærmer med ribkant
Ærmerne strikkes også oppefra. Det er derfor meget nemt at justere ærmelængde til det der passer dig bedst. Ærmerne er afsluttet med en ribkant, som får ærmerne til at lægge sig omkring håndleddene, så ærmerne ikke kommer i vejen når man skal arbejde eller lave mad.
Aftenluft er uden fast lukning. Den ser også flot ud, når den er lukket med f.eks. et hornspænde
En ensfarvet og en flerfarvet garn giver en interessant effekt som enten dæmper eller tydeliggør farverne.
Hvis du vælger 2 farver med stor kontrast får du en Aftenluft med et tydeligt farvespil.
Blød og elegant luksus!
Aftenluft er utroligt let men luner stadig godt. Perfekt til en sommeraften på terrassen, når forårssolen endnu ikke har fået magt eller på en råkold efterårsdag.
Strikket i to tråde silk mohair garn, som er yderst populært for tiden, og derfor findes i mange smukke farver. Sammensæt dine farver med mere eller mindre farveforskel og få et unikt farvespil.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.