LiVi Strik familien byder velkommen i vores nye strikkeunivers – kig dig omkring 🙂

Shopping Cart

  • No products in the cart.
Image Alt
Shop

Eko-kurve – bæredygtige kurve til indretningen

kr. 50,00

Flotte, strikkede kurve som kan bruges til pynt og opbevaring, de er f.eks. ganske velegnede til strikketøj og strikketilbehør.

 

Strik dem i de farver der passer til dit hjem, eller strik dem som en fin, lille personlig gave.

 

Se flere detaljer og billeder længere nede på siden.

Varenummer (SKU): 1-7-1 Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

Fra hæklet sangskjuler til strikket Eko-kurv

Kurv med mange funktioner

g

Høj eller lav
Bred eller smal

g

Funktionel genbrug

Størrelser

Lille: Diameter = 14 cm, højde = 16 cm
Stor: Diameter = 22 cm, høje = 12 cm

Garn og løbelængde

Hooked EkoYarn, båndgarn af genbrugsbomuld. 2 nøgler = en stor og en lille kurv.

Andre typer tykt båndgarn kan også bruges. Det kan dog have indflydelse på størrelsen af kurvene.

Strikkefasthed

10cm x 10cm i glatstrik
10 masker x 14 pinde

dav
Pindestørrelser

Rundpind 8 mm 80 cm eller længere
+ en stor nål til at hæfte ender.

Teknikker

I denne opskrift strikkes rundt med magic loop.

Originalfarver

Originalmodellen er strikket i farverne
EkoYarn fra Järbo: Marine og hvid

sdr

God facon - Let at strikke

De strikkede Eko-kurve har en særlig historie. De er nemlig inspireret af de sangskjulere min mor hæklede til vores bryllup, og som jeg siden har brugt som til opbevaring af små strikkeprojekter og strikketilbehør. Jeg er så glad for dem, at jeg gerne ville lave flere, men hækling er ikke min stærke side, og derfor har jeg lavet en opskrift på strikkede kurve.

Der må være en kant

Eko-kurvene er strikket i EkoYarn, som er båndgarn af stof produceret af genbrugsbomuld og dermed et bæredygtigt garn, der udnytter et restprodukt. Båndgarnet gør kurvene kompakte og stabile. EkoYarn fås i flere flotte farver, og vi har derfor pyntet kurvene med en kant i kontrastfarve. De kan selvfølgelig også strikkes ensfarvet eller i striber.

Bunden med 2 gange magic loop

Kurvene er strikket rundt oppefra og ned, og når de har den ønskede højde strikkes bunden ved hjælp af indtagninger. Omgangene bliver således mindre og mindre, og til sidst er det derfor nødvendigt at lave to ”magic loops” på rundpinden for at komme til at strikke rundt. Med så få masker på pinden er bunden dog stadig hurtigt strikket.

Eko-kurvene kan også fint bruges som brødkurv, strik den store kurv med lavere sider.

Den lille Eko-kurv passer godt til opbevaring af strikketilbehør som saks, målebånd, nåle osv.

2 nøgler EkoYarn giver 1 stor og 1 lille kurv, da garnet udnyttes når der strikkes kontrastkant.

Fleksibel  og bæredygtig opbevaring

Disse fine kurve er hurtigt strikkede, da der bruges tykt båndgarn eller stofstrimler på tykke pinde. Du kan anvende enten EkoYarn, som er genbrugsbomuld af rester fra bomuldsproduktionen, eller du kan anvende andre typer båndgarn.

Du kan også rive/klippe lange strimler af stof, som du har liggende derhjemme. Det kan fx være gamle lagner, tæpper, gardiner, dynebetræk, t-shirts eller andre stofrester, du ikke skal bruge længere, og på den måde kan du få noget nyt og bæredygtigt til din indretning, uden at købe nyproduceret.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Please Login To Download Attachment